Brøndby  I. F.  U-14

  (årgang 1992)

Efterår  2006

senest opdateret:  11-12-2007.




**********

 


Velkommen til den uofficielle hjemmeside for  Brøndbyernes I.F.'s årgang 1992.


 

Arkiv links efteråret 2006:

Truppen  

Turneringskampe

DrengeDM

Træningskampe

Pokalkampe

Sæsonplan

Afslutningsfest

BIF-links
 

 Afslutning i U-14.
 Der er indsat link til afslutningen for U-14 holdet.
(1/11-06)

 Målorgie i forkamp.
 Brøndby oplevede i dag en sand invasion fra Heden. I kølvandet på FCM (eller snarere som fortrop) var der søndag middag en hel del ungdomshold fra den jyske hede,  på besøg på Brøndby IF's anlæg.  Desværre var der tilsyneladende lidt 'kuk i match-makingen', for et blandet årgang 92-hold fra Brøndby mødte søndag middag et Hammerup-hold, som nok burde have haft et årgang 93-hold som modstandere. Hvorom alting er, så blev det da til en sjov kamp for både Brøndby-spillere og -tilskuere. Vi håber også at Hammerum-spillerne havde en fornøjelig dag, selv om vi selvfølgelig håber at aftenens kamp på stadion også giver en Brøndby-sejr. Resultatet af middagens kamp blev i øvrigt 18-0 - fotos er indlagt under 'træningskampe'.
(15/10-06)

 BIF92 sluttede på en 3. plads.
 Efter en god slutspurt med 3 flotte sejre på stribe sluttede BIF92 i dag på en 3. plads i Drenge Elite Øst-rækken efter KB og BSV. Dagens og sæsonens sidste kamp mod Herfølge blev fortjent vundet med 4-1 efter en flot fight, som begge hold havde stor ære af. BIF92-spillerne kan nu holde en uges efterårsferie inden der mandag den 23. oktober kaldes til træning igen. Herefter fortsætter træningen i U-14-regi indtil juniorholdene er færdige med deres turnering/slutspil.
(14/10-06)

 BIF92 i top 3 ??
 Da det ene af favoritholdene i DrengeEliteØst rækken, BK Skjold, i aften snublede i holdets sidste turneringskamp og tabte 0-2 i Ledøje, er der nu åbnet op for at BIF92 kan spille sig på en medaljeplads. En sejr i lørdagens kamp hjemme mod Herfølge kl. 1300 vil bringe BIF92 på mindst en 3. plads. KB, der allerede på deres hjemmeside har udråbt sig som vinder af rækken inden den sidste kamp i Nakskov (mod Team Lolland, der fortsat kun har et point) er 4 points foran og kan ikke hentes af BIF92. BSV er 1 point foran BIF92 og kan med en sejr bringe sig på anden (eller evt. førstepladsen). Hvis BSV sætter points til og BIF92 vinder sidste kamp skulle det blive til sølvmedaljer. 
(12/10-06)

 Junior 3. division gjorde det igen.
 De sidste 2 år har Junior 2, som blev trænet af Jan Pagsberg, Jan Møller og holdleder Linda Rutell,  på grund af reglerne måttet starte forårssæsonen i Mesterrækken. Begge år blev rækken vundet og efterårssæsonen foregik i 3. division, som begge år ligeledes blev vundet. Derefter skulle de tre 3.divisons vindere spille finalerunde. Efter begge disse finalerunder stod Brøndby tilbage med guldmedaljerne.  I år har Jan Pagsberg og Linda Rutell været alene om holdet, som -efter en regelændring- havde tilspillet sig en 3. divisionsplads i forårsturneringen. Holdet vandt rækken suverænt med 7 points foran Vanløse. I efterårsturneringen spillede holdet i dag i topkamp i Græsted og vandt med 3-0, hvilket vil sige, at førstepladsen er sikret inden sidste spillerunde. BIF92 siger tillykke med den fjerde turneringssejr i 3. division i træk, og vi ønsker held og lykke i den kommende finalerunde.
(8/10-06)

 Drengefodbold i topklasse.
 BIF92 var sent i eftermiddags på Frederiksberg for at spille mod ubesejrede KB. Det blev en drengekamp i ren topklasse, med flot spil i et meget højt tempo. Alle spillere på begge hold kæmpede og spillede  fodbold, så det var en fryd. Der blev kæmpet flot med fair midler. Det blev en kamp, som alle aktører inden for kridtstregerne havde meget stor ære af, og vi er sikre på, at alle tilskuerne følte sig rigtigt godt underholdt. Resultatet på 2-1 til BIF92 må siges at være retfærdigt, i kraft af mest boldbesiddelse og flest tilspillede scoringsmuligheder. BIF92 skaffede således Vestegnen en smule revanche for søndagens 3 nederlag på Frederiksberg/Østerbro.
(6/10-06)

 BIF92 er på fjerdepladsen.
 I DEØ-turneringen har alle hold nu spillet 7 af de 9 kampe, der skal spilles. BIF92 er på fjerdepladsen og skal fredag kl. 17 til Frederiksberg for at møde rækkens suveræne tophold, KB, som fortsat er ubesejret.  I søndags var både U-16 og U-18 på besøg på Frederiksberg uden at få points med hjem til Vestegnen (ligesom det var tilfældet for SAS-ligaholdet), så nu er det BIF92, der skal forsøge at skaffe revanche. Det ligner - og bliver forhåbentligt også - en god og velspillet drengekamp på højt niveau.
(5/10-06)

 Coerver coaching.
 Det udenlandske firma Coerver Coaching kommer forbi Brøndby mandag den 16. oktober, hvor man mod en pæn betaling tilbyder at træne ungdomsspillerne i tidsrummet fra kl. 9 til 1630.

For at give et indblik i, hvad det drejer sig om, har hjemmesidens chef-resarcher, Allan, udfundet et par links:

Firmaet Coerver

DTUnet's side om en lignende event i 2005 med links til øvelserne
(3/10-06)

 Hovsa, hva' var det.
 BIF92 var i eftermiddags i Hvidovre, hvor holdet faktisk fik vist, at det kan spille rigtigt 'Brøndbysk'. I denne kamp var det BIF92, der stod for det flotte pasningsspil. Der var gejst fra starten, de overdrevne driblinger var væk og erstattet med hurtig og effektiv boldomgang, hvor spillerne flyttede sig flot for hinanden. Efter 15 minutter  var BIF92 foran med 4-0, og i en senere periode i kampen, hvor BIF92 var en spiller i undertal, scorede holdet 2 gange. Slutresultatet blev en sejr på 12-1 over et Hvidovrehold i total opløsning.  Efter sådan en kamp er det synd for holdet, at der er halvanden uge til næste kamp - mod det suveræne tophold KB.
(27/9-06)

 Tredjepladsen var kun til lån.
 BIF92, der i tre dage lå på tredjepladsen i DEØ-turneringen, måtte lørdag aflevere pladsen til BK Skjold, der nu, på trods af at holdet har spillet én kamp færre, er ét point foran BIF92 . Dagens kamp endte med en fortjent 1-0 sejr til Skjold, der overraskede med et rigtigt flot og effektivt pasningsspil. BIF92's næste kamp afvikles på onsdag kl. 17 i Hvidovre.
(23/9-06)

 Overbevisende sejr.
BIF92 spillede onsdag aften turneringskamp hjemme  mod Farum. BIF92 havde bevaret kampgejsten fra sidste uges pokalfinale og da der tilmed var fremgang på det spillemæssige plan blev det til en overbevisende og fuldt fortjent 6-1 sejr.
(20/9-06)

 Nu gælder det: opad eller nedad.
BIF92's næste turneringskamp i Drenge Elite Øst bliver afviklet på hjemmebane onsdag den 20. september kl. 1800 mod Farum.
Efter 4-5 spillerunder i turneringen tegner der sig et billede af en top bestående af de 2 hold med maksimumpoint -  KB og BSV (som mødes samme aften i nordsjælland), og fire hold i midten af rækken - Skjold, Farum, Hvidovre og BIF92. Disse fire hold har fortsat gode muligheder for at komme med i topstriden; hvis de indbyrdes kampe vindes.  BIF92 skal i løbet af en uge -onsdag, lørdag og onsdag- møde netop disse tre modstandere, så der er lagt op til en særdeles spændende uge BIF92. 

(18/9-06)

 Pokalstatus for Brøndbys andre ungdomshold:
SBU har i efteråret afviklet 9 pokalfinaler i ungdomrækkerne. Brøndbyernes IF deltog i 5 finaler:
GULD til :
U-16
U-14
Pige
SØLV til:
U-12
Pige Junior
(18/9-06)



BIF92 skiftede straks efter pokal- og medaljeoverrækkelsen til T-shirts med trykt foto af Kirse.
(15/9-06)

 BIF92  Pokalvinder.
BIF92 vandt i aften SBU's pokalfinale for U-14 hold på udebane over BSV. Sejren blev på 2-1 på mål af Niclas og Adem. 
(14/9-06)

 Kampflytning !  Pokalfinalen udsat til torsdag.
Pokalfinalen mod BSV, er muligvis blevet flyttet.  I øjeblikket står den i den officielle kampoversigt til at finde sted tirsdag den 12. september kl. 1745; men på BSV's hjemmeside har træneren skrevet at kampen er blevet flyttet til torsdag den 14. september 2006 kl. 1745.
(10/9-06)
Tirsdag morgen er det så også på SBU's officielle kampoversigt blevet meddelt, at pokalfinalen er flyttet til torsdag den 14. september kl. 1745.
(12/9-06)

 Nederlag til BIF92.
BIF92 tabte lørdag 1-4 hjemme til BSV, der sammen med KB har lagt sig suverænt i spidsen af Drenge Elite Øst. Begge hold har maximum point efter hhv. 3 og 4 kampe. På tirsdag kl. 1745 har BIF92 mulighed for revanche da de to hold mødes i pokalfinalen.
(10/9-06)

 Kampflytning.
Udekampen mod Hvidovre, som skulle have været spillet lørdag den 16. september, er blevet flyttet torsdag den 28. september 2006 kl. 1730.
(7/9-06)

 BIF92 klar til pokalfinalen.
Efter en engagementsmæsssigt 'nat og dag'-pokalsemifinalekamp, som blev fløjtet af længe efter lygtetændingstidspunktet, lykkedes det BIF92 på en knoldet og  myggebefængt græsmark i Køge at spille sig i pokalfinalen. BIF92 vandt med 5-3 efter forlænget spilletid.
Finalen skal spilles tirsdag den 12. september kl. 1745 på Rundforbi Stadion mod BSV.

(6/9-06)

 Endnu en sejr til BIF92.
BIF92 var i eftermiddag på besøg i Smørum, hvor hjemmeholdet var vendt tilbage til forårets spillestil, hvilket medførte at det stort set var spil til eet mål. BIF92 vandt helt fortjent kampen med 5-0.
(2/9-06)

 'Verdens Bedste Fodboldspiller Nogensinde'..
På 'nostalgi-siden' er der blevet indsat et imponerende foto af pokalskabet tilhørende Verdens Bedste Fodboldspiller Nogensinde, samt et par links til internetsider om 'spilleren over dem alle' .
(1/9-06)

 Skov har brækket kravebenet..
Skov, som onsdag aften var med juniorerne til 3. divisionskamp i Kalundborg, blev i kampens sidste sekund fældet og faldt uheldigt ned på skulderen. Dommen fra skadestuen var, at kravebenet er brækket, og at han dermed er ukampdygtig de næste ca. 4 uger.  Vi ønsker hurtig og god bedring.
(30/8-06)

 Sejr til BIF92.
BIF92 vandt onsdag aften turneringskampen i Drenge Elite Øst hjemme over Team Lolland med 6-2. 
(30/8-06)

 Jakob V har brækket håndleddet.
Jakob Vesterberg kørte straks efter hjemkomsten fra Tyskland mandag morgen på skadestuen for at få tilset det håndled, der blev beskadiget under den ene lørdagskamp i Tyskland. Han fik den triste melding, at håndleddet er brækket, og at han skal have gips på de næste 3 uger.  Vi ønsker hurtig og god bedring.
(29/8-06)

 BIF92 i Tyskland..
Bif92 har i dag spillet de første 3 kampe i Frickenhofen ved Stuttgart. Resultaterne blev:
Borussia Mønchengladbach - BIF92 : 1 - 0
Karlsruher FC - BIF92 : 2 - 0
Freiburg - BIF92 : 1 - 2  (målscorere: Alex og Gunnar)
Sidste kamp i puljen spilles søndag formiddag mod Frickenhofen.
(26/8-06)
Sidste puljekamp mod det lokale landsbyhold Frickenhofen blev vundet med 8 - 0,  hvilket ikke var nok til en kvartfinaleplads, så BIF92 sluttede på en samlet 5. plads.
Drengene er nu i bussen på vej hjem til badebassinet i Brøndby, hvortil man forventer at ankomme omkring kl. 0200 mandag morgen.
(27/8-06)

 BIF92 skal spille pokalsemifinale i Køge..
Lodtrækningen til pokalsemifinalerne er nu på plads:
BSV (EØ) mod AB (1) onsdag den 30/8 kl. 1815
Køge BK (1) mod BIF92 (EØ) onsdag den 6/9 kl. 1800.
(24/8-06)

 BIF92 klar til pokalsemifimale..
Efter en fuldt fortjent 3-0 sejr over et ultra defensivt FC Roskilde hold, er BIF92 nu klar til pokalsemifinalen. Klar til semifinalekampene er også AB (række 1), som i dag vandt 11-10 over RB06 (række 2), og BSV (DEØ), som idag  vandt 3-0 over Herfølge (DEØ). Den sidste kvartfinale spilles i morgen mellem Køge (række 1) og Helsingør (række 2).

Brøndbys andre ungdomsholds pokalstatus:
Brøndbys U-18 spiller pokalsemifinale i Lyngby i morgen kl. 18.
Brøndbys U-16 har i aften vundet pokalsemifinalen ude mod Lyngby med 2-1.
Brøndbys U-13 spiller pokalkvartfinale hjemme i morgen kl. 1830 mod Holbæk B&I.
Brøndbys U-12 spiller pokalkvartfinale hjemme torsdag kl. 1830 mod Lyngby.
Brøndbys U-11 spiller pokalkvartfinale hjemme i morgen kl. 1830 mod Næstved.
Brøndbys Pige-Junior spiller pokalfinale hjemme den 30/8 kl. 1815 mod Skovlunde
(22/8-06)

 Turneringskamp flyttet..
Onsdagskampen hjemme mod Farum er ifølge turneringsplanen blevet flyttet til onsdag den 20. september 2006 kl. 1800.
(21/8-06)

 Nederlag i sæsonpremiere.
BIF92 var i dag på besøg på Østerbro, hvor det blev til et 0 - 2 nederlag til B93 i efterårets første kamp i Drenge Elite Øst. 
(19/8-06)

 Kvartfinale ude mod FC Roskilde..
Årets kampmæssigt hårdeste måned blev indledt med to lange weekender på Frederiksberg og i Haderslev. Derefter fulgte onsdagskampen i Farum. På lørdag er der premiere på efterårets Drenge Elite Øst på Svanemølleanlægget, hvor BIF92 skal møde B93. På tirsdag kl. 1830 er der på udebane pokalkvartfinale mod F C Roskilde. Dagen efter kl. 1815 er der DEØ-kamp hjemme mod Farum inden der næste weekend spilles Expo-Line-Cup 2006 i nærheden af Stuttgart.  Måneden sluttes af med endnu en DEØ-kamp - onsdag den 30. kl. 1900 hjemme mod Team Lolland.
(17/8-06)

 BIF92 klar til pokalkvartfinale..
BIF92 er klar til pokalkvartfinalen efter at holdet i aften vandt 1-0 i Farum.  Denne - anden af tre kampe mod Farum inden for halvanden uge - gav således BIF92 revanche for nederlaget ved DM i fredags.  Målscorer: Mathias på straffespark 3 minutter før tid.
(16/8-06)

 Drenge-DM..
Tirsdag: (Optakt)
 BIF92 havde idag en tidlig eftermiddagstræning, hvorefter der kl. 17 blev afholdt den traditionelle  'inspirationssamling' med deltagelse af et par af klubbens SAS-liga-profiler. I år var det Kasper Lorentzen og Henrik Kildentoft - begge årgang 1985, som i 1999 blev Drenge-Danmarksmestre med Brøndbys U-14 hold (- to år tidligere var de begge blevet Lilleput-danmarksmestre med Rosenhøj). Efter en spændende time med anekdoter og røverhistorier fra de to stjernespillere deltog alle i den traditionelle 'før-DM-middag', der som altid består af dansk bøf. På drengenes vegne sendes der herfra en stor tak til de to meget sympatiske unge SAS-liga-spillere, som velvilligt spenderede nogle fritimer på de drenge, som vil forsøge at gøre dem kunststykket efter i den kommende week end.  Drengene kan nu slappe af med pakning indtil de torsdag kl. 1145 skal møde i klubben for at tage til Haderslev. (se linket i menuen)
(8/8-06)
 Pulje med udfordringer.
Torsdag: (Lodtrækning)
Hjemmesidens udsendte har netop meddelt, at lodtrækningen er overstået, og at BIF92 kom i en meget spændende indledende pulje.  Modstanderne er Farum, OB og Esbjerg.  Tre modstandere, som sammen med Aab og KB nok på forhånd var de bedste bud på en finaleplads. Det ligner en pulje, hvor der ikke er tid til at 'spille sig form' - der bliver fuldt pres på fra første fløjt. Det forlyder (DM-hjemmesiden er endnu ikke opdateret), at det er pulje D, hvilket vil sige, at første kamp spilles fredag kl. 11 mod Farum.
(10/8-06 kl. 2050))
Så er programmet for de indledende puljekampe klar: fredag kl. 11 mod Farum; fredag kl. 17 mod  Esbjerg og lørdag kl. 11 mod OB. (se hele programmet via linket i menuen i venstre side)
(10/8-06 kl. 2150)
 Dårlig start.
Fredag: (2 puljekampe) 
BIF92 kom rigtigt skidt fra start ved DM.  Den første kamp mod Farum blev tabt med 0-2 - hvilket efter spil og chancer må siges at være helt retfærdigt. I den anden puljekamp mod Esbjerg udlignede BIF92 i sidste minut til 2-2. Det betyder, at Farum er sikre på at komme i kvartfinalen, mens puljens anden kvartfinaleplads fortsat er åben for. BIF92 skal lørdag kl. 11 møde OB, og her tæller kun en sejr.
(10/8-06 kl. 2150)
 Elendig fortsættelse.
Lørdag: (1 puljekamp og 1 placeringskamp) 
BIF92 formåede heller ikke at vinde den sidste puljekamp mod OB.  Kampen, som OB dominerede i første halvleg, mens BIF92 sad på anden halvleg, endte med en fortjent OB-sejr på 4-3. Hermed sluttede BIF92 sidst i puljen med kun eet point, hvilket betød, at der skulle spilles om placeringerne 9-16.  Første modstander var Ledøje-Smørum, som ikke ufortjent vandt med 9-8 efter straffespark (3-3 i den ordinære kamp).  Søndagens kampe skulle således gælde placeringerne 13-16.
 'Flad' afslutning.
Søndag: (2 placeringskampe) 
Søndagens første kamp var mod FC Bornholm, som blev besejret med 7-0, og den anden kamp var mod Team Lolland, som blev besejret med 6-1.  BIF92 sluttede således på en 13. plads ved Drenge-DM, hvilket er den dårligste placering i mands minde.
 Efterskrift.
 
Efter hhv. Bronze, Sølv og Guld til Brøndbys U-14 hold ved de sidste 3 Drenge-DM turneringer, var målsætningen i forbindelse med dette års Drenge-DM formentlig mindst en semifinaleplads, hvilket vel nok var blevet bestyrket efter forårsturneringens maksimumpoint-høst. I stedet blev det til en 13. plads, så de næste dages evaluering af stævneindsatsen ligner ikke nogen spændende opgave.
(13/8-06 )

 AUDI-cup.
Fredag: 
 BIF92 vandt fredag eftermiddag fortjent 6-0 over finske FC Honka og 4-1 over DM-deltagerne Team Lolland. Holdet har dermed spillet sig i kvartfinalen, som skal spilles lørdag middag mod svenske Brommapojkarna.

Lørdag:  Her til middag blev det til et fortjent nederlag på 0-2 til Brommapojkarne. BIF92 skal derfor senere på dagen spille om placeringerne fra 5-8. Første modstander bliver DM-deltagerne  AC Horsens.
Eftermiddagens kamp mod AC Horsens blev spillemæssigt pænt jævnbyrdig og resultatet 1-0 til BIF92 var vel ikke helt ufortjent. BIF92 skal således spille om placeringen 5-6 søndag middag kl. 12 mod OB (endnu en DM deltager), der i deres sidste kamp vandt 9-2 over AB.
Søndagens finaledeltagere er Brommapojkarna og Aab. I lilleputrækken er Brommapojkarna også i finalen - mod Randers.
Brøndbys lilleputter skal i deres kamp (også om 5/6-pladsen) møde FC Honca.

Søndag: BIF92 sluttede på en sjetteplads, da OB vandt søndagskampen med 2-1, hvilket må siges at være et fair resultat af dysten.
(på grund af ekstraordinære omstændigheder på redaktionen, vil kampfakta, foto m.v. først blive opdateret i løbet af et par dage)

(6/8-06)

 Andrews skade..
Andreas, som i løbet af ugen kom til skade under træningen, har fået diagnosen: en fibersprængning i lysken. Han var i onsdags til fysioterapeuten, som overhovedet ikke kunne komme til at røre ved skaden på grund af stærke smerter.  Andreas er tilsagt til nyt fremmøde hos fysioterapeuten på mandag. I mellemtiden må han klare den dem kolde omslag og smertestillende piller. Vi ønsker hurtig og god bedring - vi ses på mandag.
(29/7-06)
Den nedslående nyhed fra fysioterapeuten lød på 4-5 uger uden fodbold. Andrew, vi føler med dig; men vi er helt sikre på, at du vil vende stærkt tilbage.
(7/8-06)

 Ny sejr.
Lørdag eftermiddag vandt BIF92 på ny 3-1 over en jysk mesterrækkeklub,  Åstrup/Hammelev fik ikke revanche for nederlaget i forårets træningskamp.  BIF92 har nu i denne uge vundet 2 gange 3-1 over jyske tophold, som var lige ved at kvalificere sig til Drenge-DM. Om små 2 uger vil det så vise sig, om BIF92 også kan stå distancen overfor de jyske hold, som har kvalificeret til DM - måske kan der endda allerede i den kommende week-end forekomme en prøve eller to ved AUDI-Cup.
(29/7-06)

 Åstrup/Hammelev tilbage i Brøndby.
Den jyske mesterrækkeklub Åstrup/Hammelev har ligesom i foråret valgt at besøge BIF92 for at spille træningskamp op til sæsonstarten.  Træningskampen er programsat til lørdag den 29. juli kl. enten 1430 eller kl. 1500 (-hvis der kan findes en bane mellem alle de hundehuse, som for tiden er opstillet på træningsanlægget). Åstrup/Hammelev sluttede forårets mesterrække med 24 points ligesom DM-deltagerne Aab. Desværre for Å/H var de to nederlag til Aab, som derigennem tog førstepladsen i rækken.  Forårets træningskamp den 19. februar endte med en 6-5 sejr til BIF92.
(27/7-06)

 Flot træningskamp.
BIF92 og AGF havde onsdag eftermiddag sat hinanden stævne til træningskamp i Nykøbing Sj., hvor den lokale klub stillede flotte faciliteter til rådighed - dog havde man skruet lidt for meget op for varmen!
Det blev til en rigtig flot træningskamp, som absolut ikke bar præg af, at den fandt sted midt i sommerferien. Der blev spillet kvalitetsfodbold i stort set hele kampen, som endte med en 3-1 sejr til BIF92. (se mere under 'træningskampe')

(26/7-06)

 Stævne i Tyskland:
I weekenden den 26. og 27. august deltager BIF92 i Expo-Line-Cup 2006 på Waldstadion i  Frickenhofen, som er beliggende i en naturpark ca. midt imellem Stuttgart, Heilbronn og Ulm, små 1.000 kilometer syd for Brøndby. Blandt deltagerne kan nævnes:  1.FC Köln, Bor.M.Gladbach, VfB Stuttgart, SC Freiburg, SpVgg Unterhaching og Karlsruher SC.
(18/7-06)

 Træningskamp mod AGF i Nykøbing Sjælland.
Da AGF har valgt sydligere græsgange i den første weekend i august og desværre ikke deltager i Drenge-DM weekenden efter, lignede det en sommer og et efterår, hvor Brøndby og AGF slet ikke skulle ses i U-14 regi. Dette var slet ikke til at bære for spillerne og de to trænerteams, så man er nu blevet enige om at afvikle en træningskamp 'på neutral bane' sådan cirka midtvejs. Derfor kan vi nu med glæde se frem til et gensyn med århusianerne:
onsdag den 26. juli 2006 kl. 1700 i Nykøbing Sjælland,

som har været så venlige at stille græs og omklædningsrum til rådighed.
(Vi satser foreløbig på, at det er på adressen: Egebjergvej 46, 4500 Nykøbing Sj. KRAK's ruteplan dertil findes ved at trykke på dette link. )

(17/7-06)

 Efterårets turneringsplan er klar.
KBU, som er turneringsansvarlig for Drenge Elite Øst-turneringen, har nu offentliggjort efterårets turneringsplan. BIF92 er sluppet for den lange tur til Nakskov, da holdet skal møde Team Lolland på hjemmebane. De øvrige hjemmekampe er mod Farum BK, BSV, BK Skjold og Herfølge BK. Udebanekampene er mod de modstanderhold, der ligger tættest på Brøndby: B93, Ledøje-Smørum, Hvidovre og KB. Det ligner en god turneringsplan - i hvert fald for benzinøkonomien. Første kamp er ude mod B93 lørdag den 19. august kl. 1300.   link til turneringsplan
(12/7-06)

 49.000 besøgende på denne hjemmeside de sidste 12 måneder.
Det er nu 1 år siden, at herværende hjemmeside indsatte en synlig tæller nederst på siden.  Det første halve år var der 19.000 besøgende på siden, og i den første halvdel af 2006 har 30.000 klikket sig ind på denne side, hvilket svarer til at der i gennemsnit har været 165 besøg pr. dag i løbet af foråret.
Redaktionen vil hermed gerne sige mange tak for den store interesse for BIF92.
(6/7-06)

 Links til efterårsstarten.
Herunder er der indsat links til efterårets 4 første udfordringer til BIF92:

Drenge Elite Øst
efterår 2006
Expo-Line-Cup 2006 Træningsturneringen i Tyskland ultimo august.
(programmet er opdateret)
Se flere links under 'Sæsonplan'

(06/07-06 + 12/7-06)

 Programmet for Audi-Cup.
KB har nu offentliggjort programmet for AUDI-Cup, som afvikles i den første week-end i august. BIF92 er kommet i pulje med  finske FC Honka (fredag den 4/8 kl. 14) og Team Lolland (fredag den 4/8 kl. 19).  Se programmet via : AUDI-CUP
(24/06-06)

Efterårets  træningstider for  U-14-1
 mandag, onsdag og torsdag:  16 - 18

U-14 Teamet:
Træner: Kim 'Krølle' Hansen,   tlf. 2684 0644
Træner-ass. : Ib Pihl,  tlf. 4087 4000,   40874000@mail.sonofon.dk
Holdleder & Målmandstræner: Michael Trøstrup Darré, tlf. 3117 6404
Holdleder: Poul Nielsen, tlf. 6028 4184
Holdleder: Jimmy Kirsborg,   
Sportslig leder:  Ole Graack,   tlf. 2347 6561 , olgr@brondbyif.net 
Afdelingsleder: Michael Lund Pedersen, tlf. 4060 6406,  micon@abildgaarden.dk
( 26/7-06)


   
besøgende siden den 7/9-06
Da besøgstælleren, som blev indsat den 9/7-05 åbenbart blev overophedet det 7/9-06 og nulstillede sig selv, er der her indsat tidligere tællertal:
 
dato: 9/7-05 1/10-05 1/1-06 1/4-06 1/7-06 (7/9-06) 1/10-06 1/1-07    
akkumuleret  tæller 000 9.000 19.000 32.000 49.000 (60.666) 65.000 73.500    
ny tællerstand           (000) 4.300 12.800    

(besøgstælleren stod den 1/1-06 på 19.000 / og den 1/7-06 på 49.000)
(12/9-06)

 Nye opdateringer.
 Da hjemmesideredaktionen har konstateret, at der fortsat er et dagligt besøgstal på mellem 35 og 65 på trods af, at der ikke er blevet foretaget opdateringer siden den 1. november, har vi reflekteret lidt over, hvorfor vores hjemmeside fortsat har et så stort besøgstal.
 Vi tror at det primært skyldes vores mange links til ungdomsrækkerne via linket 'BIF-links', så for at yde vores besøgende en ekstra god service, er vi for tiden igang med at opdatere denne 'link side' - se BIF-links 2007.
Da vi gerne vil yde optimal service til vores besøgende, er vi meget interesseret i at høre, hvordan vi kan gøre hjemmesiden bedre for Jer.  Vi kan kontaktes via linket 'web redaktør' i sidens venstre kant.
(6/2-07

Succes-team stopper i Brøndby 

Succes-teamet Jan Pagsberg & Linda Rutell har pludseligt valgt at stoppe som hhv. cheftræner og holdleder for juniorafdelingens 3. divisionshold.   Jan & Linda har formentligt været Danmarks mest succes-fulde trænerteam i den nyere danske fodboldhistorie, hvilket nok bedst kan beskrives med følgende CV for de sidste 6 sæsoner (Sæsonerne 2004 og 2005 var i samarbejde med Jan Møller):

Forår 2004:   Vinder af SBU’s mesterrække i U-16

Efterår 2004: Vinder af 3. divisionsrækken

Efterår 2004: Sjællandsmesterskabet i 3. division

Forår 2005:   Vinder af SBU’s mesterrække i U-16

Efterår 2005: Vinder af 3. divisionsrækken

Efterår 2005: Sjællandsmesterskabet i 3. division

Forår 2006:   Vinder af 3. divisionsrækken

Efterår 2006: Vinder af 3. divisionsrækken 

Nøgleordene på banen har været positivt, flot, effektivt, sjovt og seværdigt fodboldspil gennem massivt spilovertag i kraft af hurtigt, fladt og effektivt kombinationsspil samt at give spillerne den selvtillid og det sammenhold, som er grundsubstansen for fodboldglæde og gode præstationer på banen.

Jan & Linda er utroligt vellidte blandt spillerne på grund af deres altid fantastisk positive mandskabsbehandling både på og uden for banen. Der er ingen tvivl om, at de vil blive savnet i Brøndbys ungdomsafdeling.


Linda og Jan efter at den sidste førsteplads var i hus i efteråret 2006.
(11/4-07)

 Nye opdateringer.
 Da  der fortsat er et dagligt besøgstal på omkring 30 på trods af, at der ikke er blevet foretaget egentlige opdateringer siden den 1. november 06, har vi  påny opdateret  'link siderne :  BIF-links 2007 med efterårsturningen ,og siden 'fodboldlinks' med aktuelle links.
(12/7-07)

x

****